Pers' Hjemmeside.

   

Opdateret:    18.05.2015

Besøg siden 28-08-2009:

 
 
 

Beijing

 
17.04.06

Tidligt op da vi skulle med flyet til Beijing, hvor til vi ankom kl. ca. 10. efter en flyvetid på ca. 1 ¾ time.  Byen var belagt af et gult lag sand efter en sandstorm der havde raseret området et par dage tidligere. De lokale medier fortalte at der havde aflejret sig ca. 300.000 tons sand i byområdet. Efter lidt forsinkelse, guiden kom for sent og andre små problemer, ankom vi til hotellet The Marco Polo Hotel, hvor der også var lidt fnidder med et depositum, som vi dog slap for, men så blev telefonen også afbrudt og minibaren tømt…… Frokosten blev spist på restaurant, hvor der blev gjort meget ud af at fortælle at Kinas Kejser engang havde spist der, og han havde siddet i en bestemt stol. Turen fortsatte til Himlens Tempel, her blev der udpeget et sted, inden for ringmuren, hvor man kunne høre ekkoet fra himlen. Man kunne godt høre ekkoet, men ringmuren var cirkelrund så mon ikke den gav ekkoet ?. Efter templet kørte vi til et af Kinas berømte kopimarkeder, som viste sig at være et varehus i 5 etager. Guiden garanterede os, at ikke et stykke af de tilbudte ”mærkevarer” var ægte. Man kunne ikke bevæge sig rundt uden at blive antastet af sælgere. Et afslag med, at prisen var for høj blev mødt med: nævn din pris, for at få gang i handlen. Aftensmaden fik vi på en restaurant der var bygget ud over gaden, med en fin udsigt til trafikken, som ikke var så vild her, som vi havde set andre steder, den stod nemlig mest stille. trafikjam blev fænomenet kaldt. 

   
18.04.06

Morgenmad kl. 7.00. Det var det flotteste morgenbord vi har set på turen. Dagens tur startede med et besøg på en statslig Jadefabrik, uden for vores program. Guiden har sikker et krav om at slæbe turister på statslige indkøbssteder. Her hørte vi lidt om jadens kvaliteter og så fremstillingen af figurer, men indkøb var sikkert det vigtigste. Turen gik videre til Ming gravene, som er nogle store underjordiske gravkamre, der var tæt på destruktion under kultur revolutionen. De kister der står i kamrene er kopier, de originale er ødelagt af det daværende styre. Frokost på restaurant, hvor der som næsten altid er indkøbsmulighed ved siden af. Så gik turen til Den Store Mur. Heldigvis kom vi til et sted hvor der er svævebane op. Det var strengt nok at gå i begge ender af svævebanen. Igen så vi at berømtheder havde besøgt stedet nemlig Prs. Bill Klinton. Det var et imponerende syn der mødte os da vi nåede op. Jeg kan godt forstå at dette bygningsværk hører til et af værdens 8 vidundere. Det er bare så stort og imponerende og slet ikke til at beskrive. Turen tilbage var bare forfærdelig med 2.5 time i en skrækkelig trafik. Efter aftensmaden var vi tilbage på hotellet kl. 20.30. Ved siden af hotellet var der et nybyggeri i gang. Kl. ca. 6 om morgenen kravlede ca. 120 bygningsarbejdere ned i hullet hvor de blev til kl. 22 om aftenen, det blev os fortalt at arbejdsgiveren skulle sørge for indkvartering og kost, idet mange af dem boede flere tusinde km. væk.

   

19.04.06

En flot morgen og morgenmaden som i går utrolig flot. Men i Kina vokser træerne heller ikke ind i himlen, for i dag virkede brødristeren ikke og der gik lang tid inden der kom styr på den. Dagens program startede med en kort køretur til Den forbudte by, et kæmpe område med en masse bygninger. Det hele indhegnet bag en meget høj ringmur, der måler 760 m fra øst til vest og næsten 1 km fra nord til syd. Bag den brede voldgrav og den godt 10 m høj mur gemmer der sig bygninger med over 9000 rum, der har huset kejsere og kejserinder, konkubiner og eunukker, kunstnere og præster og utallige embedsmænd og tjenestepiger. Her levede skiftende kejsere i ufattelig materiel rigdom - og totalt isoleret fra livet i resten af det kæmpestore rige. Efter frokost kørte vi til Sommerpaladset som er ca. 70.000 m2 og er inddelt i 3 sektioner. I den første skulle kejseren ordne rigets affærer. I den anden skulle kejseren bo. Og den tredje skulle være til "evig fryd og inspiration" for et par kejserlige øjne. Aftensmaden den skulle være meget kinesisk, nemlig Pekinand, det smager virkelig dejligt, kokken kommer ind ved boret og skærer anden ud i meget tynde skiver og der bliver demonstreret for os hvordan man tilbereder det med "pandekage" og øvrigt fyld.

Video med tilberedelse af Pekinand

Til top

20.04.06  
Vejret ser fint ud i dag og dagens første stop er Beijing Zoo hvor vi skal se den udrydnings truede Pandabjørn, og nyde havens smukke natur. Efter besøget i Zoo kørte vi til Hutung gaden, en af de få resterende Hutong'er. En hutong er den boligform som de fleste beboere i Beijing boede i indtil for nylig. Nu findes der kun et par stykker, som er beskyttet af regeringen. Turen i Hutong foregik på Rickshaw. Jeg havde medlidenhed med den stakkel der skulle træde os store nordboer gennem de smalle snoede gader. Vi var tilbage på hotellet ved 14. tiden og resten af eftermiddagen kunne vi bruge som vi havde lyst til. En skulle ha’ vekslet penge tilbage til en brugbar mønt, og der kom Kinas stive system igen op til overfladen, selv om han stod i en Bank of China afdeling med veksel notaen fra den anden afdeling så kunne det ikke lade sig gøre. Vi kender ikke den bank du har benyttet var svaret. Der blev senere vekslet i en bank i lufthavnen dagen efter uden problemer. 

 

21.04.06  
Dagen for hjemrejse, efter morgenmaden blev vi kørt til Beijing lufthavn og efter nogen bøvl med at få vores herboende kinesiske medborger ud, vi kom ombord i Finnairs MD11 som bragte os til Helsingfors. Efter et par timers ventetid foregik resten af turen til København i Finairs Airbus A 321.Flyvning med Finnair kan godt anbefales det er første gang jeg har oplevet at der har været god benplads, selv med ryglænet foran lagt tilbage


Godt trætte mætte af indtryk manglede vi kun turen med DSB til vores hjembyer.

Tusind tak for turen, godt selskab og kammeratligt samvær.

Til top